Vandfald og Hidden Paradise

Filippinerne er et bjergrigt land med mange floder, og derfor også et land med mange vandfald. Vandfaldene er en flod, som pludselig ikke har nogen land at flyde på, og derfor falder vandet lodret ned, indtil der er land igen som floden kan flyde videre af.

En af de lokale guider, Josefine, arrangerede ture i det lokale og også en tur for os til Tamaraw Falls ca. 10 km syd for Puerto Galera, og derefter en tur med oksekære til en "park område" gennem plantage med kaffe- og kakaotræer, og efterfølgende frokost. 

Vandfaldt tæt på Puerto Galera. 

Efter vandfaldet og de smukke syn kørte vi videre i Jeepney'en til et parkområde hvor der ventede os en gammel oksekære, der skulle køre os gennem et område med kaffe og kakaotræer.

... nej den er ikke behagelig at køre i

Vejene var meget ujævne og derfor skiftes vi til kæren da jeepney'en ikke kan køre mere – det var en del af konceptet, men absolut ikke behageligt. Der var ikke særlig langt men på trods af den ubehagelige tur blev jeg siddende i stedet for at stå af og gå. øhh, men det gjorde jeg altså.

Kaffetræ

Umodne kaffefrugter

Gren med kaffefrugter - inden i er der to bønner som kan ristes. 

Kakaotræ med frugt øverst i billedet. 

Stammen har en specielt mønster med mange farver.

Kakaofrugt

Kakaofrugtens kød hvor man kan udvinde kakaosmør og pulver senere. 

En umoden kakaofrugt har ikke nogen særlig smag måske lidt syrlig men ikke noget som kan sammenlignes med kakaosmør.

Til hver vogn der blev trukket af okser gik også 2 - 3 kvinder. De skulle være vores guider dvs. de skulle gå med sådan, at de tjente nogle penge ved at følges med os.

John var populær blandt kvinderne og blev tage flugten. 

I turen var en frokost. Vi spiste kylling, forårsruller, frisk frugt mv. En fin frokost.

Frokost ved Hidden Paradise. 

Bag vandfaldet og stedet hvor vi spiste frokost var "Hidden Paradise" hvor stenene havde dannet gryder og andre huller så langt øjet rakte, et smukt sted.

Når vi nu har haft følgeskab af de smukke filippinske kvinder hele dagen skal de selvfølgelig have en form for løn. Enten skal jeg betale 200 peso i løn når de har guidet os frem til stedet hvor vi skulle spise frokost, og fortalt om kaffe og kakaotræer, eller købe noget i deres butik. Jeg købte en kæde af poleret kokosskal til 180 peso. Får den nok ikke brugt, men ulandsbistand er altså godt når det bliver givet lige dér hvor den er nødvendig. Og det var den her. 

Kæde lavet af pudsede kokosskaller

Vandfald i bjergene - jungletour - ved de fattige landsbyer

Et lille bitte vandfald i bjergene.