gitte i filippinerne: Fodboldstøvler

Før afrejse fra DK havde jeg en kontakt til resortet Encenada. Et resort hvor Peter Lau Kjeldgaard og hans familie boede, et år tidligere i forbindelse med deres rejse til Filippinerne. Under deres besøg var de også på tur i bjergene sammen med Loy, som ejer resortet. De mødte nogle af de børn, som Loy træner og en væsentlig del af dem havde ikke nogen fodboldstøvler. Det gjorde, at de i deres lokale fodboldklub, fik samlet rigtig mange fodboldstøvler og -sko ind. Dem tog jeg med i min kuffert sammen med noget tøj.

Jan og Jette ville gerne med hen og aflevere fodboldstøvlerne og vi gik en søndag formiddag op til vejen og fik en tricykel, som jeg bestilte til at køre til Sabang. Da vi nærmede os Sabang, en lille bydel der ligger 6 km fra Puerto Galera, bad chaufføren om at få den konkrete adresse - og kunne da lige fortælle os at vi var kørt alt for langt. Sådan går det når man ikke får givet chaufføren den rigtige adresse. Han vente omkring og kørte os tilbage til Encenada.

Fodboldstøvler i alle størrelser og der var mange flere end man kan se.

Endenada ligger ved byen Puerto Galera, og det er muligt at se derover fra det hus som vi bor i - øh næste gang må jeg nok forsøge, at være lidt mere præcis med adressen.

Loy var en rigtig behagelig fyr på måske 50 år, som var meget nem at forstå. Han var tidligere landsholdsspiller i Filippinerne, og derfor havde han den store interesse i fodbold. Han kunne navne på nogle danske fodboldspillere fx Laudrup og Schmeichel. Loy boede i Manila og pendler dertil hver mandag og tirsdag, og bruger resten af ugen på resortet, i sæsonen.

Loys baggrund som prof fodboldspiller gør, at han træner børn og unge fra bjerglandsbyen. Han fortalte, at de ofte var meget sky personer, og de ofte måtte hentes flere gange for at komme med på holdet. Den samme skyhed som vi oplevede på vores jungletur.

Han var glad for støvlerne og huskede Peter fra sidste år.

Vi talte lidt omkring at det ikke var så kendt at spille fodbold i Filippinerne

Nogle af børnene havde tidligere fået brugte fodboldstøvler og havde også brugt dem til at få i skole i når det var regntid da det var nemmere at stå fast på en mudret bjergsti i støvler med knopper end deres plast sandaler.

Loy og Jan

Det virkede bestemt som en succes at komme med støvlerne da der er behov for dem.

Børnene er fra meget fattige familier hvor der overhovedet ikke er nogen mulighed for at de selv kan købe noget så luksuriøst som fodboldstøvler.

Loy fortalte, at sidst nogle af børnene havde fået fodboldstøver brugte de dem når de gik i skole i regntiden. Vejen til skolen i bjergene er mange steder stejl og derfor kan det være svært, at gå der med bare tæer eller de plast sandaler som de bruger - så ideen med at gå i fodboldstøver er jo rigtig fin.

Vi blev beværtet med hvidvin og øl mens vi nød udsigten.

Restauranten - Jette og Gitte

På resortet bor mange af de danskere, som kommer til området - især medlemmer af en lille dansk forening, der giver lidt hjælp til en landsby i bjergene.

Udsigten fra Encenada over mod det hus som vi bor i.

Vi tog tilbage til Sabang for at se byen med tricykel. I byen var meget smalle gader og fyldt med spisesteder og butikker som solgte nips. Det var udelukkende et turiststed, som er meget præget af at der er nattelivet, som leves her med transvestitter m.v.

Det var igen en dag hvor jeg måtte betale lidt ulandsbistand og jeg købte to flettede fade, forhandlet ned til 1250 peso svarende til 185 kr for begge. ja ja det var dyrt men støtten til mennesker, der mangler var det hele værd.

En af de flettede kurve, der også kan købes i bjerglandsbyerne.

Vi spiste på en kinesisk restaurant for 220 peso for ris og stegte fisk, som smagte rigtig fint. Jan er heldigvis stor tilhænger af is og sørgede for at vi alle fik spist en før vi tog turen hjem i en jeepney til 20 peso. En rigtig god dag.