Fattigdom



Filippinerne er venligt, og ikke insisterende folk, hvis man siger nej tak til fx at køre med en tricykel. De er hjælpsomme, hilser meget og virker til gerne at vil kontakten samt er bevidste om, at de er afhængige af den indtægt de har gennem turismen. 

Landet er mindre beskidt end fx i Indien, det meste skrald bliver samlet op og der ligger ikke i samme omfang som i andre asiatiske områder flasker og dåser, der flyder.

Der ses på øen Puerto Galera ikke mange hjemløse, men der er mange fattige. Især bjergfolkene er særdeles fattige og ikke velsete mennesker. De lever i yderste armod og sælger nogle af deres flettede kurve af græs. Prisen på et fad kan variere fra omkring 120 peso og op til 500 peso for et stort. Det tager en uge at flette en stort fad så der er en lav timeløn.

Mange forsørger familien med at køre tricykel.  Det er tydeligt, at det vil være svært for dem, at få arbejde nok og de faldbyder sig ofte men har dog også den asiatiske tilgang, at det er en god ide at forlange dobbelt så meget som de forventer at få, sådan der er noget at forhandle om - den taktik kan jeg bestemt godt lide - jeg tilbyder også under den pris jeg forventer at betale for en vare.
Fx kørte nogle turister ned i byen med tricykel og betalte altid 100 peso for turen - hver. En tur ned til byen koster 20 peso og i grove tilfælde eller om aftenen 30 peso, men hvis ingen forhandler tager de den pengeseddel som de får stukket i hånden. Og det er vel smart nok, at bare tage i mod et beløb i stedet for at sige de betaler alt for meget. 

tricykle_503e2e58ddf2b30edf0003a2.jpg (600×450)
Megen transport i Filippinerne foregår på en tricykel. 



En ny tricykel koster ca. 15.000 peso så der skal køres mange ture før der er overskud. Der kan være 3 personer med; to i sidevognen og en bag chaufføren. Hvis der er en af de nye, og det er filippinerne kan der også siden to på taget. 

I Puerto Galera er der lige bygget et nyt sygehus, hvor behandlingen er gratis, men man skal selv, som patient, købe sin medicin, hvis man er indlagt på hospitalet.

I Puerto Galera er kernen af byen rimelig, om ikke velstående, så dog ikke fattige. I udkanten af byen ligger der bydele, hvor det bor virkelig fattige familier.
Vi gik en dag tur omkring kirkegårdene og kom tilfældigt til et sted hvor den eneste vej frem var dette bræt. Jette var modig og som den første balancerede over til byen bag den.  

På vej over til en meget fattig del af Puerto Galera. (Jette)

Tricykel med lad - i dag fyldt med grise


En kvinde fra det oprindelige stammefolk, som fletter græs til kurv eller lign.
At flette er en af de eneste måder helt fattige kvinder kan arbejde på og tjene lidt til familien derudover også at være maid i huse hvor der bor turister eller rige familier. Det er helt udtrolitg

Fattige børn i små både da færgen ligger til i Batangas.

Ved færgeafgange er der altid mange mennesker, hvor en del af dem også har penge. Ved hver afgang og ankomst var der små både med 2-3 børn, som tiggede og kravlede op på kanten af de færger som vi kom ind med og håber på at tjene et par håndører. Det var de samme børn vi så hver gang - og altså deres arbejde. De virkede meget fattige, og de har klart behov for hjælp, men en god hjælp til dem er sende dem i skole sådan at de på sigt kan forsørge sig selv. 

En fattig bydel i Calapan.

Fra en tur til Calapan på Mindooro.






En lille dreng i et fattigt del af Puerto Galera.

Leg med et cykeldæk


Det er pudsigt, at se selvom man rejser 10.000 km væk fra Danmark leges de samme lege som vi kender fra DK, eller har gjort tidligere. Et dæk og en pind giver mange timers underholdning til en lille dreng uanset hvor på kloden han er født.
Hvem lærer børnene at lege med disse ting? Er det fortalt? er det bare indgroet i os?
Jeg ved det ikke, men tilsvarende på skoledage at børnene legede samme lege som danske børn.

En del af Puerto Galera - men langt væk fra hvor turisterne færdes 
Ikke noget rart hus at bo i når der er regntid

En lille rismark i Puerto Galera som forsyner en familie.

Når bare naboen bor i et hus i samme stand gør det nok ikke så meget eller hvad?
Fra øen hvor vulkanen Taal ligger.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar