gitte i filippinerne: Ris terrasserne i Bernau og marker andre steder i landet

Vi besøgte risterrasserne i den nordlige del af hovedøen Luzon i Bernau. Der er skabt terrasser for ca. 2000 år siden, som fortsat anvendes til produktion. De er bygget op ad bjerge og samles i en dal.
Turen op til Bernau foregik i van som vi have lejet fra Batangas og tog ca. 12 timer fra Batangas - der hvor vi sejler til. Det var en noget voldsom tur pga. de mange hårnålesving der er hen over bjergene. Taxien var lejet til 3 dage, og vi var 7 personer med hvor af der var 4 fra det andet hus - nemlig Lars, Jan, John samt Betina og selvfølgelig os 3 = Lisbeth, Jette og jeg.
Det er mange at være på en tur uden at have afstemt hvad den enkelte forventer og have samme formåen.

I Manila samlede vi en guide op. Han havde aldrig før prøvet at være guide men vidste sikkert noget omkring området han valgte bare ikke at fortælle noget om det han vidste til os. Det var måske mest synd for ham, at han var sat på en opgave han på ingen måde magtede.

Det er bare så smukt, at enhver burde have lov at opleve det.

Efter en overnatning på et backpacker hotel hvor vi fejrede at Jette fyldte 65 år med et par flasker vin i tandglas, vågnede vi op til en fantastisk udsigt til risterrasserne. Hotellet var 1 stjernet hotel hvor der absolut ikke var nogen luksus. Trappetrinene var meget meget høje så bare at gå op til værelserne var anstrengende. Tror det var værst for de, som aldrig har været backpacker. Sengetøjet var rent, toiletterne ikke behagelige, men der var en spand med en kande sådan at det var muligt, at skylle ud efter sig. Der var såmænd også en hane med varmt, læs lunkent vand, men hvorfor dog også gå i bad hver dag?.

Og her boede vi så på et 1- stjernet hotel

Udsigten næste morgen fejlede bestemt ikke noget.

Jette har fødselsdag og serverer vin i tandglas. Det er vist ikke svært at se, at vi er noget trætte efter 12 timers kørsel. (Jette, Jan, Lars)

Muligheden for at blive kørt til gå-afstand foregår i en jeepney idet en almindelig van ikke vil kunne køre gennem de hårnålesving som findes. Der er nu store vejarbejder hvor der arbejdes med at sikre bjergsiderne mod stenskred mv. og det vil sikkert betyde, at almindelige biler kan klare turen - desværre.

Klar til afgang fra Bernau efter, at de fleste var blevet overbevist om at bilen var i stand til at køre op til det sted hvor vi skulle gå fra - det er jo ferie så hvorfor dog gå så højt op i det.

Jeepney som kan køre os op til terrasserne

Det er ikke muligt, at køre hele vejen til terrasserne i en almindelig bil men i en Jeepney, som er en slags bus der har træk på alle hjul, og meget anvendt alle steder i Filippinerne som lokale busser mv. En væsentlig del af Filippinerne er bjergområder, som ikke er fremkommelig på andre måder.
Jeepney'er stammer fra de amerikanske militære jeeps, som de efterlod i 2. verdenskrig. Den bygges nu i landet, og er forlænget i forhold til en amerikansk jeep. Den har sæder langs begge sider og man sidder sidelæns - og ikke særlig behageligt. Sikkerhedsseler ikke ikke noget som nogen bruger men til gengæld kører de stærkt, rigtig stærk virker det til, men måske virker det bare sådan pga. de mange hårnålesving.

Klar til afgang fra Bernau.

Ris er en af de afgrøder som dyrkes mest i Filippinerne. Den dyrkes af både de fattige til eget forbrug, og af folk, der har det som en levevej at dyrke og sælge ris. Der dyrkes ca. 14.000 tons om året. Ris dyrkes over hele landet da vanding er nemt pga. de meget store kystlinjer og det bjergrige områder, som giver mulighed for at vandet driver ned over terrasserne og ind på markerne når det er uden for bjergområderne.
Nogle steder i landet kan der høstes op til 4 gange om året, hvilket ikke er muligt i Bernau området pga. den lidt kølige nattemperatur i nogle måneder om året.

Det er ikke muligt at køre ned i rismarkerne og derfor bliver man sat af jeepney´en, og går den resterende del af vejen.

To er deltagerne måtte ret hurtigt melde fra og gik ikke med. De havde forstået at de skulle gå ned i terrasserne og ville blive hentet af en bus og kørt op igen Det er ikke en mulighed, men kan kun komme dertil ved at gå, hvilket kræver en vis kondition i den voldsomme varme.
Al ris bliver også båret op af bakkerne og derefter kørt med lastbiler når det er kommet ned i byen Sadaga.

I dette område, og mange andre steder lever man som de gjorde for måske 100 år siden bortset fra at der er elektricitet i de fleste huse.

Det er svært at holde sig fast når der bliver kørt i hårnålesving men en meget høj fart

Der er flere steder med jordskred undervejs op, og steder hvor vejen næsten ikke er eksisterende - derfor køres kun i jeepney.

Jord- og stenskred for kort tid siden.

På vej til panorama punkt i en stegende hede. Jette og jeg.

Vi er nu sat af og skal gå resten af vejen til terrasserne. Vores guide er pist væk og vi ved ikke helt hvad vi går hen. Men vi har set et skilt med et panorama punkt. Vi går på en meget ujævn sti og i stegende hede.

På vej. Jan og John foran.

Udsigten nydes lige før vi skal gå nedad.

Den hårde kerne som gik hele turen op og ned i terrasserne. Fra venstre Jette, Jan, Lars, Gitte og John

risbrændevin, som bare smager rædselsfuldt!!!! det kan næsten ses på farven

På udsigtspunktet var det muligt, at købe vand, sodavand og så en risbrændevin. Jette mente, at det skulle vi lige have at styrke os på i varmen. Det smagte rædselsfuldt og vi fik det ikke drukket.

Stedet kunne give os lidt informationer omkring, at vi kunne gå ned ad terrasserne og fortalte lidt omkring hvornår det var opstået osv. Vores guide var stadig pist væk

Vi bestemte os for at fortsætte ned og se en terrasse på nært hold. Jan synes at nu var det for meget med den varme og gik tilbage. Først var der 7 og så var der 5 og nu var vi 4.

Et udsnit af risterrassen - dette udsnit kan være ejet af én bonde.

Terrasserne ligger tæt og ejes af forskellige risbonder. Vi fik, at vide at en bonde kunne eje en række fra toppen og ned til bunden - andre har mindre. Terrasserne ligger lidt forskudt for hinanden.

Terrasserne er et kæmpe område og når de ses på afstand ligner det trapper man bare kan gå på som en almindelig trappe - men det er altså ikke.

I det fjerne har der været et skred på et tidspunkt

En lille "landsby" på vej ned , hvor der bor risbonder - sikke en udsigt at vågne op til hver morgen.

Svært med de briller og krøllet hår

Udsigt over terrasserne hvor man kan se hvordan de samler sig.

På kanten af en terrasse uden risplanter Lars og John,

Det er muligt, at gå på kanten af en terrasse. Kanten er ca. 30 cm bred og træder du inden for synker man ned i noget blødt mudder som risplanterne gror i træder man til den anden side er der ca. 2 meter før man igen lander på i en terrasse og dens mudder. Så derfor handler det bare om at kunne balancere på kanten - og jeg vil lige hilse og sige, det er ikke hele tiden nemt med en veludviklet højdeskræk.
Det lykkedes mig også at træde ned i mudderet på trods af at jeg havde en stok med til at hjælpe med at holde balancen.

Fødderne bliver så pæne af et mudderbad.

Jette.

En sæk ris, 50 kg, som er klar til at blive båret ned og fragtet væk med lastbil

Det er ikke enkelt at få kørt varer op til markerne og børnene må ofte hjælpe til. Der er ingen som hænger sig i at børn skal være over 13 år før de må arbejde eller hvor meget kassen vejer - den skal bare bæres ned.

Et udsnit hvor der er terrasser som har ny udplantede, og dermed små planter samt enkelte hvor der endnu ikke er plantet.

Terrasserne er bygget op af pigsten.

Kokosmælk frisk fra fad er både nærende og god til at slukke tørsten efter en tur ved forkosttid i stegende hele. Gitte og Lars.

Det er bare så smukt, at enhver burde have lov at opleve det.

Helt langt ovre går de og arbejder.

En "ris-børnehave" med små planter, der snart er store nok til at blive plantet ud.

Ris planter med riskorn

Ris korn på strå. De er ikke klar til at blive høstet endnu.

Ris tørres ofte på vejene - dog ikke i terrasserne men i resten af landet. Jeg har nu set ris på vejene i så mange lande, at jeg måske fremover vil se efter om der er sten osv. mellem før de bliver kogt.

Der er ekstrem varmt i terrasserne bl.a. fordi der ikke er nogen vind. Jeg tåler normalt sagtens solen men på mine arme fik jeg små blærer at den voldsomme varme. Det forsvandt igen i løbet af aftenen.

En hund blev kørt over af jeepney'en da vi skulle af sted øv øv