Fiskeri

På stranden neden for huset blev der de fleste dage fisket af de lokale. Det er billig mad til en fattig familie.

Der var ganske mange mænd involveret i projektet. Èn trak op i den ende som var nær vores hus. Langt nede af stranden stod 4 mænd og trak i den snor som manden i vores ende trak i – den var koblet til nettet ude i havet. Længere væk endnu blevet der trukket i snoren den anden vej – måske i alt 10 personer. 

Der trækkes og ...

trækkes - også i modsatte ende..

ind i mellem så meget at de må sidde ned til det

Da det første af nettet var på stranden kom alle ned til vores ende af stranden og hjalp ham, som trak her. Alle de fangede fisk blev på den måde samlet på ét sted. Det var mest bitte små fisk som de fangede, men i alt blev fangsten de fleste dage til 2 store spande. 

Første blive én bestemt slagt sorteret fra, med hjælp af deres plastiksandaler. Det viste sig, at først blev en bestemt slags fisk sorteret fra. De er svarende til fjæsing, og har en giftig pig, der giver lammelser. Det var tydeligt, at det havde stor respekt for disse fisk. Vi så, at nogle af de andre fisk var kommet for tæt på en stonefish i spandende og var helt spydet på de torne fisken havde. Hvis en mand rørte ved fisken, rørte han kun ved halen. 

En giftig fisk som ingen vil røre ved.

"Pelikan-fisk" på stranden; de bliver smidt ud igen og kan tilsyneladende ikke spises

De øvrige fisk blev efterfølgende sorteret – der var to kæmpe sugemaller, nogle få ”pelikanfisk” – de bliver smidt ud igen og smager tilsyneladende ikke godt. Den resterende del af helt små og lidt større fisk blev sorteret. Selv de helt små, som sad fast i nettet bliver pillet ud, og smidt i spanden. 

Det var en ”storejer” af nettet som fik en hel spand stonefisk – og så hældte han ½ spand ud på stranden før han gik. Disse bliver sorteret i bunker sådan at det måske mindre lodsejer af nettet fik dem fordelt helt ligeligt med én til hver af gangen. De øvrige som havde hjulpet med at trække ind havde en plastpose med og fik fyldt et par håndfulde i og gik efterfølgende hjem. 

Et kg stonefisk indbringer 120 peso svarende til 15 dkr. 

Filippinerne er også et folkefærd, som ikke tjener sådan at de har til de næste dage. Når der er hentet fisk nok til at der er til dagens måltider (fisk er også ofte morgenmad) så er der ingen grund til at lave mere den dag - næ det er der vil heller ikke.

Hvad har vi fanget i dag?

En hel kasse som bliver sorteret sådan at de farlige fisk kan smides ud igen

En af de ældre lokale, som altid hjalp med at trække net ind og fik sin andel med hjem - her i den grønne pose

Det var en stor oplevelse, at se det samarbejde som foregik mellem de lokale ligeledes den afregning og omsorg, som var blandt dem. Alle fik noget med hjem til aftensmaden også den lille dreng og den ældre mand, som ikke trak nær så meget som de øvrige. 

På vej hjem til mor og far med fisk i en pose.

Det er hårdt arbejde at trække nettet ind og vi så ikke at der deltog kvinder i arbejdet - heller ikke som tilskuer.

Tovet rulles sammen igen og er klar til næste gang der skal fiskes

En dag var der en stor skildpadde i nettet. Den blev stille, men hurtigt fulgt ud i havet igen

En stor skildpadde i nettet

Skildpadderne er fredet i Filippinerne og har deres eget "politi" for at de bliver beskyttet. En morgen så vi små nyudklækkede unger på vej til havet. Skildpadde-politiet var tilkaldt for at registrere at der var unger, samt for at få en overblik over hvor mange der var.