Huset og vores maid.

Den faste base under hele turen var Puerto Galera. Det er et område hvor der er mange resort og derfor også en del turister, også en del danske, men ikke så mange at det ikke er muligt at undgå. 

Før afrejsen var huset vi boede i lejet, og bestemt et dejligt hus i to etager med rigtig god plads. Der var aircon på alle værelser - pjat. Der var net for vinduerne sådan, at der ikke kom myg ind og der var en dejlig brise som kølede ned om natten. 

Det blå hus lige uden for Puerto Galera. 

Huset var ejet af en filippinsk kvinde, som brugte huset som sin feriebolig og sjældent var på stedet. Hun kom forbi og overnattede en enkelt dag i de fire uger vi boede i huset. Huset blev passet af et filippinsk ægtepar, om også hjalp med at lave mad til os osv.

Huset fra stranden. 

Der var direkte adgang til stranden fra huset. Desværre en strand hvor der var mange sten, det første stykke ud i vandet, og derfor fik jeg ikke badet særlig meget. 

I Filippinerne må børnene gerne bade i havet, så er de jo vasket den dag. 

En ung pige fra en landsby i bjergene, altså en mangyaner som en den oprindelige folkeslag i Puerto Galera, som er et meget fattigt folk, var på forhånd ansat som maid mens vi boede der. Hun var gift og havde et barn i den landsby hun boede i. En rigtig sød pige, som vaskede tøj, lagde rent betræk på sengene, lavede morgen- og aftensmad 4-5 dage om ugen. Det er en måde at give ulandsbistand på lige fod med når man køber flettede kurve i bjergene, og det er bestemt helt okay men ....
det var min første, og sidste gang, hvor jeg har en maid - det ligger mig så fjernt, at have tjenestefolk der skal vaske op og rydde op efter mig. Der er selvfølgelig noget behageligt i det men fx gik jeg glip af at være med i den daglige indkøb, og først meget sent i ferien fandt jeg ud af hvor mange forskellige slags fisk vi kunne købe i markedshallen. Det var rigtig svært at få hende til at lave fisk til os, og i stedet for serverede hun meget okse- og svinekød og evt. kyllingekød. En enkelt dag var der stegt en hel blæksprutte.
Filippinsk madlavning er meget præget af at det er muligt for dem, at købe pulver og dåser. Derfor fik vi aspargessuppe, som var lavet af pulver og så jævnet med lidt æggehvider. Det var klart finere at kunne spise svinekød end fisk (som alle kunne fange i havet) og derfor ville hun helst lave det til os. Fuldstændig lige som det var i DK for40 - 50 år siden hvor alle købte en "lørdags kylling" i stedet for selv at skære den ud, siden er vi blevet klogere og det tror jeg bestemt også filippinerne bliver om nogle årtier. Generelt er landet nogle årtier efter udviklingen i Europa og derfor også madmæssigt.

En dejlig pige som fik tjent lidt penge ved at være vores tjenende ånd, og købte en smartphone sådan, at hun kunne komme på facebook. Det er der de bliver tilbudt arbejde som maid. 

og så bliver vores tøj vasket - det blev virkelig rent men også voldsomt slidt af den vask.  

En aften var det arrangeret, at vi fik helstegt pattegris på stranden. Grisen ankom tidligt på dagen og blev slagtet efter det sidste måltid.

"Det sidste måltid"

Grisen blev stegt hel, og helt uden krydderier eller marinering af nogen art... og nej det var ikke nogen nydelse. Derimod var der kartoffelsalat, og andre salater som smagte fint.

Stegt over bål og klar til at blive parkeret på stranden. 

Randin som passede huset havde en ged og nu også et kid.

Husets geder. 

På vej hjem efter tur. (Gitte, Lars og Jan)